
Pegasus Terapi - hesteassisteret terapi v/Charlotte Lykke
​
Fordi alle børn og unge har ret til at blive hørt, forstået og respekteret. Hos Pegasus terapi skabes der rum og plads til at tale om de svære ting i livet, og igennem nænsomhed og samspil med hestene, arbejdes der mod lindring og udvikling hos barnet, den unge.
Charlotte Lykke
Aktuelt er der først plads igen i start oktober 2025
Services
Pegasus terapi tilbyder en række ydelser, som kort kan ses herunder. Se under ydelser for nærmere information og pris

Sessioner
Det er muligt at tilkøbe en enkelt session, eller flere sessioner som enkelt sessioner. Derudover er der mulighed for at tilkøbe et forløb af hhv. 5, 8 og 10 sessioner. Men der kan også aftales anden løsning, hvis der er behov for det. Alle sessioner er assisterede af hestene og foregår enten i stalden, på ridebanen eller på tur.

Krise/akut samtale & afklarende samtaler
Det er muligt at tilkøbe en krisesamtale/akutsamtale, hvor vi planlægger en tid indenfor 24 timer. Der vil her arbejdes på, at få nervesystemet i ro og sammen med barnet/den unge og deres forældre tales om, hvordan de næste par dage bør og kan gribes an.
​
Derudover tilbyder Pegasus terapi også afklarende sessioner, hvis der er behov for at blive klogere på et barn eller ung, og på hvor dets udfordringer stammer fra.

Udekørende ydelser
Nogle børn og unge har det svært med at forlade det kendte og trygge. Det er derfor muligt, at terapien finder sted ved barnets/den unges egen hest og under egne forhold. Der vil dog herunder først være en afklarende samtale, hvor det vurderes om forholdenes rammer er hensigtsmæssige for at skabe de bedste vilkår for terapien.