
Hvad tilbyder Pegasus terapi
Hos Pegasus Terapi skabes trygge og nærværende rammer, hvor børn og unge kan udvikle sig i deres eget tempo. Alle forløb tilrettelægges individuelt, så de tager udgangspunkt i den enkeltes behov, ressourcer og aktuelle livssituation.
Jeg tilbyder både enkeltstående sessioner, skræddersyede forløb, socialpædagogisk støtte, krisehjælp/akutsamtaler samt udekørende sessioner. Min tilgang er helhedsorienteret og kan tilpasses både private forløb og indsatser i samarbejde med kommuner, skoler eller andre fagprofessionelle.
Selvom hesteterapi betragtes som en alternativ behandlingsform, er der hos Pegasus Terapi et kontinuerligt fokus på høj faglighed og kvalitet i alt, hvad vi gør. Det betyder, at det terapeutiske arbejde altid bygger på professionel viden, erfaring og et solidt etisk grundlag.
Hestene er en central del af vores terapeutiske arbejde. De skaber ro, nærvær og ægte kontakt – og bidrager til, at barnet eller den unge kan finde balance, styrke og tillid. Samspillet med hestene bruges aktivt som en del af terapien gennem blandt andet strigling, trækøvelser, jordarbejde eller andre aktiviteter, der understøtter relation, selvregulering og personlig udvikling.
Vores faciliteter omfatter både ridebane og naturskønne omgivelser, som vi benytter, når vejret tillader det. Her skabes et trygt rum, hvor udvikling, læring og trivsel kan gro.
Ydelser og priser
​​​
- individuel session af ca. 45-60 min. varighed: 755 kr.
- individuelt forløb med 5 individuelle sessioner: 3.600 kr.
- individuelt forløb med 10 individuelle sessioner: 7.370kr.
- Individuelt forløb 15 individuelle sessioner: 11.175 kr.
- afklaring af udfordringer og herunder nærmere afklaring af hvad der skal arbejdes med (vil som oftest kræve mere end en session afhængigt at kompleksiteten), 650 kr. pr. session.
- krise/akut samtale indenfor 24 timer, 950 kr.
​
Jeg står naturligvis til rådighed, såfremt du har behov for at drøfte hvor mange samtaler, der kunne være behov for til netop det, barn som har behov for hjælp til.​​​
​


