Charlotte Lykke
Personlig profil
Mit navn er Charlotte Lykke, jeg er 43 år og indehaver af Pegasus Terapi. Jeg har hele livet beskæftiget mig med heste og dyr og har altid været fascineret af, hvordan mennesker påvirkes af samværet og interaktionen med hestene. Hestene skaber ro, nærvær og kontakt, som åbner for udvikling og forandring hos børn, unge og voksne.
Jeg er uddannet socialpædagog og socialrådgiver og har gennem de sidste 19 år opnået en bred og solid erfaring i arbejdet med børn og unge. Derudover har jeg gennemført en række kurser og terapeutiske efteruddannelser, herunder inden for narrativ terapi, kognitiv terapi, samt TF-CBT (Traumefokuseret Kognitiv Adfærdsterapi). Yderligere har jeg oparbejdet solid erfaring indenfor æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, bl.a. igennem efter uddannelse og herunder også certificering indenfor risikovurderingsredskabet patriark.
​
Min faglige erfaring dækker en lang række områder:
-
SFO & juniorklub
-
Behandlingshjem for børn og unge
-
Professionel kontaktperson
-
Specialskole
-
Krisecenter
-
Børn og Unge-forvaltning
-
De Danske Børnehuse
​
Denne brede erfaring gør, at jeg har et stærkt fundament og mange redskaber at trække på, så indsatsen altid kan tilpasses det enkelte barns eller unges behov. Jeg har desuden erfaring med problemstillinger som misbrug, angst, selvskade, spiseforstyrrelser, belastnings- og traumereaktioner, samt emotionelle udfordringer.
Ved siden af Pegasus Terapi arbejder jeg på fuld tid i Børnehus Syd i Odense, hvor jeg har været ansat de sidste knap 6 år. Her består mine primære arbejdsopgaver i at udføre traumeudredning af børn/unge udsat for overgreb, samt yde traumefokuseret behandling til børn/unge, udsat for overgreb.
Mit arbejde i både Børnehus Syd og Pegasus Terapi udspringer af ét fælles mål: at skabe trygge og tillidsfulde rammer, hvor børn og unge kan udvikle sig – med høj faglighed, kvalitet og etiske standarder som grundlag for alt, hvad jeg gør.




